OM KAKAO

Illustration på en vase fra år 600-800 viser en Maya-konge der får en kop kakao. Hieroglyffen i bunden i højre side er tegnet for kakao (som også ses i de øverste hjørner af denne side).

KAKAO FØR OG NU

Engang for længe siden, var Mayaerne i krise. De havde ingen mad, ingen penge, ingenting.

De sendte fire spejdere ud i alle fire verdenshjørner, for at finde en løsning. Spejderne sendt mod nord, øst og vest fandt ingenting. Spejderen sendt mod syd smagte på forskelllige frø han fandt, men de var ikke gode. Lige til han smagte på et frø og blev begejstret. Han skyndte sig hjem med frøet, Mayaerne plantede det og spiste det og blev sunde, succesfulde og rige”.

Maya-legende, genfortalt af Maya-shamanen Allu (Pablo)

 

Allu sammenligner Mayaernes situation i legenden med situationen i den vestlige verden nu, hvor vi så desperat mangler forbindelse til jorden og til altings forbundethed, at vi sender spejdere ud for at finde en løsning – og nu omsider har fundet kakao, som vil hjælpe os :) En anden legende fortæller, at når menneskeheden mister sin forbindelse til jorden, vil kakao-ånden komme, for at hjælpe os.

 

I år 1519 overværede de spanske erobrere azteker-kongen Moctezuma få serveret kakao og de noterede sig, at aztekerne brugte kakao til at få ”succes med kvinder”. Chokolade er siden blevet et kendt afrodisikum også i den vestlige verden, hvilket forskere forklarer med indholdet af phenylethylamin i kakao, hvilket er det samme stof, som udskilles i hjernen, når man føler sig tiltrukket af en anden.

 

Der er imidlertid mere end 700 forskelligt virkende kemiske elementer i kakao og bønnen har historisk været brugt til meget andet end at score med.

 

Både Aztekerne og Mayaerne har brugt kakao i spirituelle ceremonier og i ritualer, f.eks. i forbindelse med bryllupper og begravelser. Kakao har været en central del af den politiske magt og bønnerne har været brugt som penge, både af Aztekerne og Mayaerne. De ældste kopper med spor af kakao, som arkæologer indtil nu har fundet, er dateret til 1500 år før vores tidsregning.

 

Desværre er disse traditioner - sammen med resten af de storslåede kulturer – stort set glemt i dag.

 

Understanding the early history of chocolate has led archaeologists to speculate that cacao played a critical role in the economic, religious, and political development of people such as the Olmec, Maya, and ultimately even the Anasazi, or Ancestral Puebloan peoples of the American Southwest.”

Blake Edgar – Archaeology magazine

 

KAKAO I DAG - "FOOD FOR THE SHIFT"

Det er jo velkendt, hvor populær blandingen af kakao, mælk og sukker (og en masse andre tilsætninger) er blevet i den vestlige verden i dag. Men de sidste 10-15 år er ren kakao blevet mere og mere populært i den vestlige kultur som redskab i personlig udvikling. I de sidste år med en fart, som nærmest kan kaldes eksplosiv.

 

Keith Wilson, kendt som ”kakao-shamanen fra Atitlan”, har den største del af æren for denne genopvågning af kakao-ånden. Det er kakao fra Keith, som vi arbejder med og han er (sammen med adskillige andre store lærere) vores lærer og vejleder.

 

Ceremoniel kakao kan bruges– og bliver brugt - på mange forskellige måder, alle med heling og forening med det guddommelige (hvilket navn det så end bliver givet) som overordnet formål.

 

Mange taler om, at menneskeheden er i gang med en transformation, fra en tilstand af konkurrence og udnyttelse, til en tilstand af samhørighed og samarbejde. Kakao er en fremragende facilitator i denne transformation.

 

VORES KAKAO

Der findes en del forskellige typer af kakao, som alle er udviklet fra den oprindelige vilde form.

Kakao fandtes oprindeligt kun i Syd- og Mellem-Amerika, men blev efter kolonialiseringen af Amerika populær i Europa, hvorfor der blev anlagt mange plantager også i Afrika og Asien.

 

Kakao i sin vilde form giver ikke et stort afkast, fordi den er meget afholdt af skadedyr, og den er besværlig at producere, fordi bønnerne er små og kræver meget arbejde for at afskalle. Derfor er det meste af det kakao man kan købe i dag fremavlet til former, som er mere økonomisk rentable.

Desværre har udviklingen medført, at disse former har et markant lavere indhold af de vidunderlige aktive indholds-stoffer, eller af kakaoens sjæl, om man vil.

 

Så hvis du køber et stykke økologisk, fair trade chokolade med 80 % kakao-indhold, kan du med god samvittighed nyde smagen og lidt af kakoens virkning, men den kan ikke sammenlignes med virkningen af ren ceremoniel kakao.

 

Den kakao vi bruger, er den helt oprindelige vilde form. Den har vokset vildt i Amazonas og er blevet plukket af lokale, oprindelige indianere, som vi betaler godt for deres arbejde. Kakao-træerne har selv valgt, hvor de vil vokse. De er groet langsomt frem midt i Amazonas levende miljø og bønnerne har et meget højt indhold af entheogene stoffer.

 

 

Links til mere læsning:

 

Kærlig Kakaos Facebookside - Bliv medlem af gruppen her.

 

Artikel om ceremoni hos Kærlig kakao - Berlingske søndag

 

Cocoa - the health miracle - Medicinehunter.com

 

Naked chocolate: The astonoshing truth about the world greatest food - ebog

 

Chocolate - History, culture and heritage - ebog

 

Keiths hjemmeside - ceremonialcacao

 

The power of chocolate - archaeology.org

 

Tre gode grunde til at spise mørk chokolade - Videnskab.dk

 

Kakao forbedrer ældres hukommelse - Videnskab.dk

 

Mørk chokolade bør regnes for en grønsag - Klikk.no

 

 

 

 

 

 

 

FIND KÆRLIG KAKAO PÅ FACEBOOK